Det skal du vide, inden du optager et privatlån

Ifølge netmediet Netnaut oplever mange danskere i stigende grad at det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen i perioder. For eksempel kan begivenheder som konfirmation eller bryllup samt uforudsete udgifter eller renovering af hjemmet betyde, at man bliver nødt til at låne penge. Mange vælger derfor at optage et privatlån, så der kommer mere luft i økonomien og mulighed for at realisere ønskerne. Et privatlån kan bruges til alt fra elektronik og interiør til ferier og fester. Forbrugslånet adskiller sig fra et traditionelt banklån på flere punkter, og derfor er der en række ting, du skal være opmærksom på, før du tager dit lån. Bliv klogere på forbrugslån i denne artikel, hvor vi gennemgår privatlånets fordele og ulemper.

Hvad er et privatlån?

Et privatlån er det samme som et forbrugslån og kan for mange mennesker være løsningen, hvis der mangler luft i økonomien til vigtige køb eller services. Et forbrugslån er, som navnet afslører, tilegnet lån af penge til forbrugsgenstande. I modsætning til kviklån kan du med et forbrugslån låne flere hundredetusinde kroner, og afbetalingstiden kan være op til 15 år. Et forbrugslån er således velegnet til dig, der ønsker at låne mere end et par tusinde kroner. Derudover er det hurtigere og nemmere at optage et forbrugslån, end hvis du vælger et traditionelt lån fra din bank. Når du optager et forbrugslån, kan det nemlig gøres hurtigt på nettet, og du slipper således for at argumentere og forhandle med din bankmand. Det er da også årsagen til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en undersøgelse fra 2015 kom frem til, at hver fjerde dansker har taget et forbrugslån. Mange tiltales nemlig af, at man slipper for ubehagelige spørgsmål og lange diskussioner med bankrådgiveren.

Privatlån eller traditionelt banklån?

Mange vælger forbrugslånet frem for det traditionelle banklån, når der skal lånes penge til ny elektronik, ferier, tøj og andre forbrugsgenstande. Dog er der en række ting, man skal være opmærksom på, når man fravælger det traditionelle banklån. Med et forbrugslån behøver du nemlig ikke at oplyse, hvad du vil bruge lånet til, og det har naturligvis nogle ulemper. Når du vælger et lån fra din bank, skal du ofte pantsætte noget eller tage lån i huset, hvilket medvirker til, at dine renter bliver lavere. Med et forbrugslån kan du få dine penge med det samme uden argumentation eller pantsætning, og det betyder, at dine renter bliver højere og dit lån dyrere. Når du vælger at tage et forbrugslån, bør du derfor undersøge markedet og kontakte flere låneudbydere. Markedet for forbrugslån er nemlig stort, og derfor er der god sandsynlighed for, at flere låneudbydere vil godkende dig som låner. Derfor kan du med fordel indhente lånetilbud fra flere forskellige udbydere og sammenholde dem, så du kan vælge det billigste lån.

Budget og omkostninger

Når du skal låne penge med et forbrugslån, skal du godkendes som låner først. Selvom låneudbyderne af forbrugslån ikke kræver det samme som din bankrådgiver, skal du dog alligevel vise, hvordan du vil betale pengene tilbage. Derfor skal du typisk udarbejde et budget, der viser tidshorisonten og måden, hvorpå du vil betale pengene igen. Nogle låneudbydere kræver også lønsedler, så de er sikre på, at de vil få deres penge retur. Da det ikke er gratis at låne penge, bør du desuden være sikker på, at du har plads i økonomien til gebyrer og renter. Mange får nemlig et chok, fordi budgettet ikke er lagt med plads til omkostninger ved forbrugslånet. Derfor bør du i høj grad også lave budgettet for din egen skyld, så du har overblik over din økonomiske situation.

Klik ind påhttp://businessguide.dk/ for at finde flere nyheder